About me

About me

Hvem er jeg? – det er et kæmpe spørgsmål og fortællingen kan fortælles på utrolig mange måder. Når jeg vælger at lægge vægt på noget, fravælger jeg også noget andet…

Jeg er Nordisk indianer. Jeg er Mor med stort M. Jeg er karriere kvinde.  Jeg er filosof og elsker at reflektere over livets helt store spørgsmål. Jeg er legebarn, optimist og at grine er for mig en vigtig værdi. 

Atypisk startede jeg i skole, da jeg var 4 år gammel og alle andre var en del ældre end mig, hvilket tidligt modnede mig og jeg udviklede meget hurtigt en stærk emotionel intelligens, som igennem hele mit liv har været en kæmpe styrke. Igennem hele min opvækst har jeg været én man gik til for et godt råd og gennem hele mit liv har jeg altid været en, der samlede folk og fik ting til at ske.

Jeg har altid været en fighter og evig optimist. Jeg blev erklæret ordblind i 4. klasse, men ville ikke acceptere, at det skulle stoppe mig, så jeg sled i det for at lære at stave og læse. I 9. klasse gik jeg ud med høje karakterer og fik fighter prisen. Det var, for mig, beviset på, at jeg kunne hvad jeg ville, hvis jeg var villig til at knokle for det og ikke give op – også når det blev hårdt og surt.

Jeg har altid haft fuld fart på og opnået rigtig meget hurtigt. Jeg var den yngste aerobic instruktør der blev uddannet i Danmark, Jeg købte mit første hus til total renovering som 20 årig. Jeg åbnede en cafe, ved navn Ummenum, på Frederiksberg, mens jeg havde fuldtidsjob. Jeg har købt og renoveret lejligheder og huse og her for fem år siden startede jeg sammen med andre en konsulentvirksomhed inden for ledelse og strategi, som den dag i dag er en succes og rummer elve mand. Pulsen har altid været høj og der er sket mange spændende ting og jeg har opnået meget.

Men der var også en bagside og inderside

Vi kæmper alle sammen med noget… emnerne, oplevelserne og erfaringerne kan dog være forskellige.

Set udefra levede jeg det gode liv – dejlig mand, to velfungerende skønne børn, mange venner, et rigt socialt liv, fint hjem, godt job og opadgående karriere, men inden i følte jeg ubalance, stress og en uforløsthed. Det var vigtigt for mig at gøre det godt karrieremæssigt, da det var en stor del af det jeg blev anerkendt for i familien. Jeg var bange for ikke at være en succes, bange for ikke at være god nok. Samtidig ville jeg gerne være hjemme med børnene og være nærværende og kunne ikke finde ud af, at kombinere det med ønsket om at stige i graderne og gøre det godt på arbejdet. Dette skabte ubalance og stress i mig.

Igennem mange år, var der en stemme inden i mig sagde, at jeg ikke havde ramt den rigtige hylde arbejdsmæssigt – jeg udlevede ikke det mit hjerte kaldte på. Jeg fulgte det andre synes kunne være godt for mig og det livet tilbød mig. Jeg stoppede ikke op og lyttede til hvad jeg virkelig ønskede.

Jeg havde mange venner og en stor bekendtskabskreds rundt om mig og alligevel følte jeg mig ensom, anderledes og som om jeg ikke rigtig passede ind. Det jeg senere erfarede var, at der var nogle jeg ikke delte de samme værdier med, der naturligt gav udfordringer, men også måden jeg var sammen med dem jeg virkelig holdt af ændrede samværet og følelsen i mig. Jeg lærte at tale og dele dybere ting og herigennem stille mig mere sårbart, hvilket gav mig mere af det jeg ønskede – dybere relationer og mere mening.

I den helt anden ende har jeg stået i et forløb, hvor man troede min ældste søn havde Leukemi og selv gennemlevet et brystkræftforløb med alle de tanker og følelser der følger med det.

Jeg har haft gevaldige nedture og store opture. Jeg ved, hvad det vil sige, at se sig selv i øjnene og kæmpe for noget for, at komme et nyt sted hen.

Hvorfor fortæller jeg dig dette?

Fordi jeg ved det kræver mod at turde sige højt, at jeg ønsker en forandring. Jeg vil have endnu mere ud af livet – for tænk nu hvis det eller jeg ikke lykkes… Det letteste er at læne sig tilbage og lade livet gå sin gang, uden selv at tage bevidste valg.

Jeg ved, det kræver tillid at åbne op og sætte sin lid til, at den man vælger, kan hjælpe en videre på den indre udviklingsrejse. Jeg vil fra det dybeste af mit hjerte anbefale dig, at lade din intuition og mavefornemmelse styre dig og skulle jeg være så heldig, at få lov til at holde dig i din proces, så kan jeg love dig, at jeg vil gøre mit bedste for at holde dig på smukkeste vis, mens du udfolder dine vinger til dit fulde potentiale.

Jeg vil være beæret over, at få lov til, at stå lige ved siden af og være dit livsvidne til din proces.
Du er velkommen til, at ringepå 42 17 82 72 for en uforpligtende samtale. 

"I've learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel"

Maya Angelou

CV, UDDANNELSER & VIDEN

DET ØKONOMISKE & FILOSOFISKE

  • Bachelor i Filosofi og økonomi fra Copenhagen Business School
  • Cand. Merc. i strategi, organisation og ledelse fra Copenhagen Business School

DET PSYKOLOGISKE

  • 4 årig Psykoterapeut fra Nordisk Gestalt Institut – godkendt af Psykoterapeutisk Nævn
  • Par og familieterapeut fra Center for Familieudvikling

DET SPIRITUELLE

  • 2 årig Indiansk visdoms uddannelse, Counsil Guide Trainer, fra Delicate Lodge Institute, Barcelona – hereafter 11 års implementering
  • Vision Quest – 9 dage for mig selv på 10 kvm. i New Mexicos bjerge

UDSNIT AF KURSER

  • 1 årigt Maskulin/feminin forløb
  • Utallige cirkler – med debatering og refleksion over livet og måder at være i verden på
  • Et hav af kurser fra Tony Robbins, Bruce Lipton Kvantefysik, Bio Hacking, Ernæring, Silva Metode

DET FYSISKE UNIVERS

  • Aerobic Instruktør – Den yngste uddannet i Danmark – fra Scandinavian Aerobic Academy
  • Fitness og Spinning instruktør fra Team Huldahl

FORRETNINGSMÆSSIGT

  • 20 års erfaring med ledelse og strategi
  • Startet foreningen ”Say Yes – to your self”, hvor vi hjælper unge mennesker med at stå stærkere i sig selv – har herigennem hjulpet flere hundrede unge igennem de sidste 10 år.
  • Har igennem de sidste 10 år hjulpet individuelle, par og familier med at få det bedre.
  • Skaber af en cafe på Frederiksberg – Ummenum og solgt med flot overskud.
  • Skaber og co-owner af konsulent firmaet Relations og Collaborate, hvor vi driver en succesfuld virksomhed med 10 ansatte. Her har vi hjulpet flere hundrede ledere og teams med at stå endnu mere autentisk, high performende og have sunde, samskabende relationer.

LIVETS SKOLE

  • Startede i skole da jeg var 4 år gammel
  • Har levet som skilsmissebarn i to meget forskellige verdener
  • Flyttede hjemmefra meget tidligt
  • Lever i dag i en sammenbragt familie, hvor vi bevidst og intenst arbejder for, at alle skal føle sig set, hørt og elsket.